Husbuk

Latin: Hylotrupes bajulus

Kort om husbukken

I Danmark er husbukken (Hylotrupes bajulus) ikke nær så udbredt som violbukken (Callidium violaceum). Derimod er husbukken langt det alvorligste skadedyr af de to, da den kan forvolde omfattende skade på tømmer og træværk, endda på kort tid. Der er stor forskel på, hvor udbredt husbukken er her i landet, idet den forekommer hyppigst i den sydøstlige del af landet, på Lolland, Falster, Sjælland og Bornholm. I Skagen forekommer husbukken dog også, men man støder for eksempel slet ikke på den i det vestlige Jylland. Til gengæld er den meget upopulær, der hvor den forekommer.

Biologi og skade

Den voksne husbuk kan blive 10-20 mm lange og har en farve der kan variere fra sort til lysebrun. Den har en hvidlig ulden behåring foran og på ryggen, og to blanke, sorte knopper på brystet. Dækvingerne skjuler de klare flyvevinger, hvormed den i tilstrækkeligt høje temperaturer er i stand til at flyve ganske udmærket.

Midt på sommeren dukker husbukkene frem. De parrer sig og hunnen finder en egnet sprække i et stykke tørt nåletræ, hvori den, ved hjælp af sit lange læggerør, lægger sine æg i portioner á 20-30 stk. ca. 20 mm inde i åbningen.

Æglægningen foregår over et par uger, og det kan blive til flere hundrede æg pr. hun.

Larverne, som senere klækker, gnaver sig ind i træet, hvor de i starten lever at det yderste vækstlag, hvori der er mest næring, uden at bryde gennem overfladen. Derfra gnaver de sig indad mod kernen indtil de når kernen, som er for hård for dem. Larverne er normalt mælkehvide og har meget små ben. Alt efter temperaturen kan de være fra et par år og helt op til 10 år om at blive færdigudviklede. I den tid gnaver de løs og vokser til en længde på omkring 30 mm og en tykkelse på 6 mm. Larverne kan således forårsage dramatiske skader på træværket.

Selvom de enkelte larver ikke gnaver hele tiden, kan man faktisk godt høre den svage kradselyd, der opstår, når velvoksne husbukkelarver gnaver i træet.

Da husbukkelarver ligner andre træbukkearter, kan de være vanskelige at artsbestemme med sikkerhed. Ved at studere det fine boremel og de ekskrementer, som larvernes efterlader, kan man imidlertid se, om der skulle være tale om den mere harmløse violbuk, hvis ekskrementer indeholder mørke barkrester. Det gør husbukkelarvens ekskrementer ikke, da de udelukkende lever af selve veddet.
Inden den fuldt udvoksede larve forpupper sig, gnaver den sig ud til overfladen, som den delvist bryder igennem, og her laver den et puppekammer, som den afspærrer med spåner i begge ender. Her sker forvandlingen til puppe og til bille, og det er herfra, den som fuldvoksen husbuk bryder ud af flyvehullet, klar til at videreføre slægten.

Betydning

Da man ofte anvender nåletræ til tagkonstruktioner, er det uheldigt at husbukken netop foretrækker dette materiale. I øvrigt passer det husbukken fint med de høje temperaturer, der ofte er på et loft om sommeren.

Dette er netop en betingelse for dens forplantningsevne. Husbukke forårsager således oftest skader på loftstømmer, men også andre steder kan blive angrebet, herunder plankeværker, der er udsat for megen sol. Dertil kommer, at husbukke kan dukke op de særeste steder via træ, der allerede er angrebet af husbukke eller via inficerede kasser, møbler og lignende, som flyttes til et andet sted. Således kan angreb af husbukke spredes i både tømmerlagre og trækonstruktioner. Husbukke er endvidere i stand til at flyve fra det ene hus til det andet under gunstige omstændigheder og hvis det er tilstrækkeligt varmt.Det kan selvsagt være til stor skade når husbukkelarver, måske i årevis, gnaver i bærende tagkonstruktioner og andet træværk.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det karakteristiske ovale, flossede og uregelmæssige flyvehul og boremelet og spånerne som drysser ud, er ofte de første tegn på et angreb af husbukke. Husbukkenes flyvehuller er ca. 6-10 mm i længden, og kan ikke kun findes på barkklædt tømmer, sådan som det er tilfældet hos violbukken.

Da husbukkelarver forekommer dybt inde i træværket, kan det være svært at bekæmpe dem. Man kan anvende gennemtrængende varmebehandling eller bestrygning eller sprøjtning af overfladerne med træbeskyttelsesmidler, godkendt til brug mod husbukke. Disse midler virker i mange år, således at man forhindrer yderligere spredning af angrebet. De larver, der lever længst inde i træet, berøres ikke, men nye æg og nyklækkede larver dør.

Det kan også være vanskeligt at fastslå, om der er tale om et aktivt angreb eller efterladenskaber fra et tidligere angreb. Det er således tilrådeligt at rådføre sig med sagkyndige specialister i skadedyr. Ekspertbistand er som regel også nødvendigt i forbindelse med den omfattende bekæmpelse, der skal til. Anvendelse af specialudstyr til trykinjektion kan blive påkrævet, og det kan blive aktuelt med flere behandlinger. Endelig kan der være behov for at ens forsikringsselskab kommer på banen i forbindelse med huskøb eller -salg.

Lignende skadedyr og insekter