Klistermøl

Latin: Endrosis sarcitrella

Kort om klistermøl

Det lille møl Endrosis sarcitrella med det hvide hoved og de hvide ”skuldre” bærer det engelske navn White Shouldererd House Moth (hvidskuldret husmøl), men på dansk kaldes dyret slet og ret for klistermøl. Dyret er ikke længere så almindeligt her til lands som førhen, men indføres undertiden utilsigtet til Danmark sammen med lagre af tørvarer. Klistermøllet er stort set kendt i det meste af verden, og dets levevis er ofte i nærheden af mennesker. Forskning tyder på at dette møl har været knyttet til menneskers beboelser siden forhistorisk tid.

Oversigt over møl

Klistermøllet (Endrosis sarcitrella) er som medlem af Oeciphoridae-familien nært beslægtet med sommerfuglene (Lepidoptera), men bliver ikke nær så stort som de fleste sommerfugle, og har heller ikke sommerfuglenes karakteristiske farvepragt.

Op gennem tiden er der beskrevet en række formodede nære slægtninge til klistermøllet – alle under artsnavnet Endrosis. Engang betragtede man den newzealandske artsfælle Endrosis subditella som en særskilt art, men dens kendetegn adskiller sig ikke fra de klistermøl man kender i Europa.

Biologi og skade

Klistermøllet (Endrosis sarcitrella) bliver som voksent individ mellem 6 og 10 mm i længden, og har et helt hvidt hoved og prothorax (”skuldre”) og mørke forvinger. Med et vingespænd på 15-20 mm har det en størrelse der er almindelig for mange møl.Som levesteder synes klistermøl at foretrække snavsede og mugne miljøer med en relativ luftfugtighed på mindst 80 % og en temperatur på omkring 25^o C.

Hunnen lægger sine æg dybt i revner og sprækker, og som ved alle andre insekter spiller temperaturen en stor rolle for den videre udvikling af klistermøllet.

For at æggene skal kunne klækkes, kræves temperaturer mellem 10 og 29^oC. Ved 10^oC tager det æggene 42 dage at klække, men ved 25^oC sker det samme på blot 6-7 dage.

Larverne udvikler sig til voksne individer på 5-11 uger, alt efter den tilstedeværende temperatur og luftfugtighed. Der er observeret klistermøllarver der levede i hele 19 uger.

Man regner normalt klistermøl for at være ådselædere; men klistermøl er praktisk taget altædende i larvestadiet, hvor de blandt andet lever på udtørret planteaffald og dyreådsler. Tørret frugt, korn, klid, mel, kerner, frø, kartofler, rådnende træ, uld og gamle tekstiler kan også nævnes som fødeemner for klistermøllets larver. Man har også set angreb af klistermøl på ærter, bønner, majs, foderblandinger, stråtage, svampe i træer, mugne madrester og døde insekter.

Klistermøl tiltrækkes af opbevarede, tørre fødevarer i udhuse og lignende.Klistermøl, der pludselig optræder inde i en bolig, stammer med stor sandsynlighed fra en fuglerede i nærheden, hvor dyrene i deres larvestadium har levet af rester af foder og af fjer, dun, hår og lignende.Larverne er små kålormslignende skabninger, der i naturen lever på tørre planter, dyreefterladenskaber, ådsler og lignende. Klistermøllarven kan blive op mod 12 mm lang. Den er hvid som elfenben og har et rødbrunt hoved.

Når larven er fuldt udvokset spinder den en silkekokon hvori den forpupper sig. Puppestadiet varer generelt 10-25 dage, og et klistermøl kan udvikle sig hele vinteren igennem i opvarmede miljøer.

Et klistermøls samlede livscyklus er 8-12 måneder, og arten kan have op til 4 generationer pr. år.

Betydning

Her til lands kan man især støde på klistermøl i perioden fra maj til september – gerne i fugtige udendørs bygninger der ikke er opvarmede, men møllene kan faktisk under gunstige omstændigheder optræde indendørs på ethvert tidspunkt af året. Voksne klistermøl indtager ikke føde, men udelukkende væske. Det er således i larvestadiet at klistermøllet optræder som skadedyr. De lever deres liv på fugtige organiske stoffer, men er ellers forholdsvis uskadelige i vore beboelser. Da møllene blandt andet lever af ådsler, er de imidlertid uvelkomne gæster i boligen af hensyn til smittefaren og af rent etiske årsager.

Klistermøllet regnes primært for et skadedyr på korn- og foderstoflagre, og det kan også angribe tekstiler der ikke opbevares tilstrækkeligt tørt. I vinkældre er klistermøl dog også berygtede for at bore sig ind i korkpropper, hvorved flaskerne bliver utætte og vinen ødelægges.

Da klistermøllarver kan bore sig ind i ting som kork, frø, tæpper osv., kan deres tilstedeværelse ses på materialerne i form af huller. De yngste larver gør selvsagt mindst skade når de indtager føde, mens de mere modne larver kan forårsage omfattende ødelæggelser af store mænger af fødevarer og produkter.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det mest effektive middel til at kontrollere opformeringen af klistermøl, består i at ændre temperaturen og luftfugtigheden i det angrebne område. Som ovenfor nævnt kræver larverne et minimum på 80 % luftfugtighed for at trives. Hvis den relative luftfugtighed kan sænkes under dette niveau i de mikromiljøer hvor dyrenes lever, bør man hurtigt kunne sætte en stopper for dyrenes reproduktion og skadende virksomhed.

Da klistermøl synes at foretrække snavsede miljøer, vil almindelig fornuftig standard for hygiejne og en grundig rengøring af de berørte områder også kunne bidrage til at minimere møllets livsbetingelser.

Lignende skadedyr og insekter