Klyngeflue

Latin: Pollenia rudis
Kort om klyngefluen

Om vinteren ser man ofte nogle kraftige grålige fluer komme frem. De optræder somme tider i tusindvis og summer halvsløve rundt om lamperne eller dumper ned i kaffekoppen o.s.v. Det at de hedder klyngefluer, kommer af at man ofte observerer dem samlet i store klynger i rum der ikke er opvarmede. Det kan virke ret plagsomt og derfor er de fleste mennesker meget opsatte på at komme klyngefluerne til livs, hvis disse kommer indenfor i huset.

Noget tyder på at klyngefluerne har en tendens til at søge hen i de samme områder det ene år efter det andet, og tilsyneladende især i højtliggende bygninger, hvilket er et fænomen, der fortsat ikke er fundet en fyldestgørende forklaring på.

 

Biologi og skade

Selvom klyngefluer (Pollenia rudis) hører til spyfluefamilien, ser de helt anderledes ud, og deres levevis og livsløb adskiller sig også markant fra spyfluernes. For eksempel opsøger de ikke madvarer i hjemmet, sådan om spyfluer gør, da de slet ikke tiltrækkes af fødevarer.

Mens spyfluen fremstår metalskinnende, ligner klyngefluen mere en almindelig stueflue, om end en velvoksen og kluntet en af slagsen. Klyngefluen bliver 6-10 mm lang. Spyfluen kan blive lidt større. Klyngefluen kan imidlertid også tydeligt kendes på de mange gyldenbrune hår, som den har på forkroppen og på de uregelmæssige, lyse tegninger, den har på bagkroppen.

Et andet særkende ved klyngefluen, er at dens vinger næsten dækker hinanden i hvilestilling, og så virker den langt sløvere når den flyver, end for eksempel spyfluen gør.

Klyngeflue

Klyngefluer lægger ikke æg inden døre. Hunnen lægger derimod altid sine æg udenfor i jorden, i modsætning til for eksempel spyfluer, som opsøger døde dyr for at lægge æg i dem, eller opsøger madvarer eller rådnende organiske stoffer og ekskrementer for at lægge æggene deri. Klyngefluens æg bliver således lagt et for et i jorden, og larverne, som klækker efter et par dages tid, lever herefter som snyltere i regnorme, som de har boret sig ind i. Larverne opholder sig inde i regnormene i omkring et par ugers tid. Derefter forlader de mætte larver deres værter og forpupper sig, og efter blot to yderligere ugers forløb er de voksne klyngefluer klar til at forlade det jordlag som deres værter lever i.Om sommeren kan man se de voksne klyngefluer summe rundt udenfor.

De opholder sig blandt andet på blomster for at suge nektar, men man kan også godt møde dem på frugter og på andre former for planter, hvor de ernærer sig ved at suge saft.I modsætning til de fleste andre fluer her i landet, som overvintrer i larvestadiet eller puppestadiet, er klyngefluer i stand til at stå vinterkulden imod i fuldvoksen tilstand.

Da de er på udkig efter steder, hvor de kan overvintre, kan man i slutningen af efteråret se dem lede efter et ”vinterhi” på steder, hvor der findes egnede sprækker, revner eller hulrum, for eksempel under barken på træerne eller inde i huset i rum eller kroge, der ikke er opvarmede – eller på loftet.

Betydning

Det er gerne sidst på efteråret at man kan støde på klyngefluerne i store mængder på ydermurene. De holder især af at opholde sig på mure der er opvarmede af solen. Derefter vil de gerne søge indenfor gennem diverse små åbninger, revner og sprækker, og efterfølgende har de så den førnævnte adfærd at samles i store klynger.

Når fluerne har fundet et sted der er tilpas køligt, kan de blive siddende helt uden at bevæge sig – lige indtil det bliver forår. Da vågner de op og flyver ud mod lyset. I tilfælde af at lokalet bliver opvarmet, kan det bevirke at klyngefluerne på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af vinteren liver op og forbliver aktive resten af vinteren. Det kan for eksempel opleves, hvis man varmer et ellers tomt og uopvarmet feriehus op om vinteren.

Det siger sig selv, at klyngefluer, i lighed med alle andre fluer, er uønskede gæster i for eksempel fødevarevirksomheder, hvor man altid ønsker at undgå at fluer kravler rundt på varerne, men heller ikke i private hjem ønsker man at se disse klynger af fluer sidde rundt omkring.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som det fremgår af omstående er klyngefluer ikke spor skadelige, men de kan være et irritationsmoment i de boliger, hvor de samler sig i klynger for vinteren.

Man kan ikke bekæmpe klyngefluelarverne, da de lever i regnorme, men man kan forebygge voksne klyngefluers indtrængen i huset ved at sørge for at lukke vinduerne og tætne små åbninger. Områder som husmure, hvor klyngefluer samles om efteråret, kan eventuelt behandles med et insektmiddel, der er beregnet til formålet. Følg altid brugsanvisningen.

Inden døre kan man eventuelt pudre fluernes opholdssteder eller simpelthen støvsuge dem væk. De eksemplarer af klyngefluen, som måtte flyve omkring, kan man bekæmpe med en insektspray, der er beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter.

Lignende skadedyr og insekter
Eddikeflue

Eddikeflue

Eddikeflue Latin: Drosophila funebris Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om eddikefluen Kært...

Lille Stueflue

Lille stueflue

Lille stueflue Latin: Fannia canicularis Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om den...

Spyflue

Spyflue

Spyflue Latin: calliphoridae Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om spyfluen Spyfluer (calliphoridae)...

Stikflue

Stikflue

Stikflue Latin: stornoxys calitrans Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om stikfluen Ud...

Stueflue

Stueflue

Stueflue Latin: Musca domestica Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om stuefluen Der...

Svirreflue

Svirreflue

Svirreflue Latin: Syrphidae Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om svirrefluen Op gennem...

Kilder