Stikflue

Latin: stornoxys calitrans

Kort om stikfluen

Ud over den almindelige stueflue (Musca domestica) forekommer der her til lands en flueart, som kan være meget generende i landbrugsområder, nemlig stikfluen (stornoxys calitrans), som også kaldes staldfluen. Stikfluen findes overalt i verden, hvor der holdes husdyr, og menes at være blevet spredt til vore breddegrader i forbindelse med at europæerne koloniserede Afrika. I de varme lande har stikfluen fået skyld for spredningen af flere alvorlige sygdomme.

Der er tale om en blodsugende flue, der især forekommer på kvæg og svin, og stikfluerne lægger deres æg i dyrenes afføring. I besætninger af kvæg og svin i danske landbrug har man længe kendt til stikfluer. Der findes en del forskellige arter, som lever i det fri her i landet. Der forekommer således en vis bestand af stikfluer i naturen, men mængden af fluer i og omkring stalde har direkte sammenhæng med menneskelige aktiviteter og husdyrhold.

Biologi og skade

Stikfluen (stornoxys calitrans) har en mere brunlig farve end den almindelige stueflue, og har en bredere bagkrop og vingeføring.

Den har desuden et ternet mønster med mørke og lyse pletter på bagkroppens rygside. Æggene lægges i rådnende planter eller i afføring fra svin, kvæg eller heste. Et æg fra en stikflue udvikler sig i løbet af 14 dage til 4 uger til en fuldvoksen flue, afhængig af hvor fugtigt og varmt der er.

På vægge og andre lodrette flader ses stikfluer som regel med hovedet opad, mens stuefluer for det meste placerer sig med hovedet nedad.
Både hunnen og hannen stikker og suger blod, og stikfluen kendes let på den hornagtige mørke snabel, der rager frem og som den gennemborer huden og opsuger blod med. Det tager ca. 2-5 minutter for en stikflue at fylde sig med blod, hvis den ikke bliver forstyrret. Selvom den mest lever af blod fra køer og svin, kan den også sagtens finde på at bide mennesker, men den væsentligste skadevirkning anses for at være hos de plagede dyr i landbruget.

Betydning

Den samme stikflue kan sagtens komme på besøg flere gange om dagen på det samme dyr. Da stiksårene udsættes for betydelig forurening og gentagne angreb, er der en vis risiko for infektion, eksemdannelse og spredning af smitsomme sygdomme, parasitter, vira og bakterier.

Stikfluer er således et skadedyr, der er under mistanke for at kunne sprede svinepest. Stikflueangreb på køers yvere kan ligeledes medføre yverbetændelse med kasseret mælk til følge.

Udover disse alvorlige forhold kan stikfluer medføre betragtelige gener for husdyrene, som naturligvis ikke har det godt, hvis de ofte bliver stukket. Stikket fra en stikflue er smertefuldt og efterfølges som regel af en tydelig rødlig hævelse.

I svinebestande mærker dyrene ofte til en kløende rødmen i huden efter et stik fra en stikflue, og det generer dem tydeligvis.

Folk som arbejder i landbruget oplever også at blive stukket, og det er blandt mennesker især ubehaget ved at blive stukket, der er i fokus.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som forebyggelse kommer man ikke udenom en bevidst indsats for at bevare en vis hygiejne og en rimelig rengøringsstandard i staldområder. Rester af foder og gødning bør ligeledes fjernes fra trug, kummer og gulve.

Mod stikfluer kan der anvendes forskellige former for bekæmpelsesmidler, der er beregnet til flyvende insekter, herunder kemiske midler, der indeholder Pyrethrin i aerosolform. I stalde, hvor koncentrationen af fluer er væsentligt højere end i beboelser, skal der ofte tages flere midler i brug samtidig for at komme disse skadedyr til livs eller i hvert fald bringe deres antal ned på et niveau, der er tåleligt for dyr og mennesker.

Det er også muligt at anvende såkaldt biologisk bekæmpelse ved at udsætte gyllefluer i gyllekanaler, eller ved at bruge snyltehvepse som biologisk bekæmpelse i automatiske strøelsesanlæg, da disse to arter er naturligt forekommende fjender af stikfluer. Mens gyllefluer angriber stueflue- og stikfluelarver i gyllekanaler, går snyltehvepse til angreb på fluernes pupper, hvilket tilsammen har en hæmmende effekt på fluernes formering. Der er flere forhold, man skal være opmærksom på i den forbindelse, da effekten af denne type bekæmpelse afhænger af eksempelvis temperaturforhold. Derfor skal der måske genudsættes gyllefluer efter vinteren og behandlingen skal måske suppleres med andre midler. I forbindelse med biologisk bekæmpelse er det altid tilrådeligt at søge professionel bistand, for eksempel hos en professionel skadedyrsbekæmper.

Fysiske barrierer i form af for eksempel insektnet og lignende kan også være relevante midler at tage i brug for at begrænse mængden af fluer i beboelsen, ligesom de sædvanlige forebyggelsesmidler mod stuefluer naturligvis virker lige så godt på stikfluer. Når man anvender insektmidler til bekæmpelse af flyvende insekter bør man selvfølgelig altid følge brugsanvisningen nøje og være bevidst om at det er gift, man spreder. I køkkener på landet er det derfor en balancegang at bruge midler der er både effektive mod fluerne og harmløse i forbindelse med fødevarer, der indtages af mennesker.

Lignende skadedyr og insekter