Menneskeloppe

Latin: Pulex irritans
Kort om menneskelopper

Der var engang hvor menneskeloppen (Pulex irritans) var meget almindelig i vore beboelser. Det var i gamle dage, hvor den personlige hygiejne, rengøringsstandarden og boligernes indretning og beskaffenhed var meget anderledes end i dag. Ikke mindst sovekamrene vrimlede i 14-1500-tallet med både lopper og lus. Dengang var der praktisk taget lopper overalt hvor der færdedes mennesker, lige fra de fattigste tiggere til det socialt bedst stillede borgerskab, adelen og kongehuset. Fine damer bar undertiden kunstfærdigt udskårne rør af elfenben på barmen. Røret var foret med vat vædet i honning. Tanken var at lopperne skulle lokkes ind i røret, så de kunne fanges og aflives. Når damer somme tider bar fine løse pelskraver, havde de såkaldte loppepelse i virkeligheden funktion som loppefangere.

Et loppecirkus har gerne menneskelopper som artister, da de ofte lever længst. De små lopper er med deres kraftige bagben i stand til at arbejde med genstande, der er meget større end dem selv, og det virker derfor ret imponerende. Loppecirkus har gennem flere århundreder været almindeligt som markedsgøgl, men i dag er det svært at finde lokale artister i Danmark.

 

Biologi og skade

Menneskelopper forveksles let med kattelopper og fuglelopper, som de ligner til forveksling. De er fladtrykte, mørkebrune og med en længde på 2-4 mm er de lidt større end kattelopper.

Menneskeloppe

Menneskeloppen har tre par ben, hvoraf det bagerste er udviklet som kraftige springben, hvormed den kan foretage ret høje spring. Larven er hvid og bliver op til 5 mm lang. En menneskeloppe gennemlever en livscyklus fra æg til larve over et puppestadie til voksen loppe.

I naturen kan menneskelopper leve på flere forskellige vilde dyr, såsom ræve, rotter og grævlinger, men de kan også somme tider findes på katte og hunde. I landbruget kan menneskelopper i øvrigt fint leve og yngle på grise.

Menneskeloppen er et blodsugende insekt, der lever af at suge blod fra sin vært. Lopperne parrer sig og lægger deres æg, mens de opholder sig på værten. Deres hvide æg er helt glatte, og vil derfor oftest falde af værten og ligge rundt omkring hvor værten færdes. Æggene klækker indenfor en periode på nogle dage, afhængigt af temperaturen, og ud kommer en loppelarve, som efterfølgende lever af organisk materiale og de blodholdige ekskrementer, som måtte være efterladt i området af de voksne lopper.

Ellers gemmer larverne sig i revner og sprækker indtil de som fuldt udvoksede larver forpupper sig nogle uger senere. Ligesom katteloppen kan menneskeloppen i sit puppestadie gå i dvale i flere måneder og vente på at en egnet vært skulle komme forbi. Vibrationerne fra fodtrin vil vække lopperne, som straks bryder ud af kokonerne og springer op på den forbipasserende vært.

Betydning

Menneskeloppen (Pulex irritans) som lever af blod fra mennesker og visse dyr der har en lignende hud, er i vore dage meget sjælden her til lands.

I landbruget kan der dog forekomme menneskelopper på grise, og naturligvis kan sådanne lopper springe over på mennesker. Menneskelopper bider overalt på kroppen, og når de kryber hen over huden klør det. I modsætning hertil ses bid af kattelopper ofte som en række røde prikker i huden ved strømpernes elastikkant eller i bukselinningen, hvor fastklemningen hjælper dem med at bide igennem huden. 

Bid fra menneskelopper kan give kløe, men kan også give allergiske reaktioner, der er individuelle. Området på huden kan bl.a. blive rødt og hævet, som ved stik fra væggelus.

Der er i vore dage kun en uhyre lille risiko for at blive inficeret af menneskelopper i boligen. Vi har et indendørsklima der er alt for tørt til at menneskelopper kan overleve. Naturligvis kan der imidlertid forekomme menneskelopper i fugtige huse, hvor der er meget beskidt og uhygiejnisk, og andre steder i verden kan menneskelopper fortsat være et problem. En menneskeloppe vil have meget svært ved at overleve i det rene, og især tørre, miljø som findes i vore huse nu til dags.

Forebyggelse og bekæmpelse

Menneskelopper vil man kun uhyre sjældent støde på i Danmark. De trives ikke hvor der er rent og tørt. Hvis man skulle få en enkelt menneskeloppe på sig, er det tilstrækkeligt at gå i bad og skifte tøj. Tøjet bør naturligvis vaskes med det samme for en sikkerheds skyld.

I tilfælde af at man skulle være så uheldig at blive genstand for et større angreb af menneskelopper, er fremgangsmåden den, at man først støvsuger de forskellige udklækningssteder grundigt, og efterfølgende kan man helt fjerne problemet med en behandling med insektgift. Der findes ikke produkter i handelen, der specifikt er beregnet til menneskelopper, men man kan blot anvende et af de midler der er til kattelopper.

Også her er det især revner og sprækker i gulvet samt gulvtæpper, der er egnede ynglesteder for lopperne, og det er derfor her man bør koncentrere sin indsats. Naturligvis skal man altid være omhyggelig med at følge brugsanvisningen på det anvendte produkt, og at undgå overdosering, som er potentielt forgiftende.

En efterfølgende udlægning af et langtidsvirkende bekæmpelsesmiddel vil være en god forebyggelse mod nye angreb.

Flere med lignende skadevirkning og symptomer
Fugleloppe

Fugleloppe

Fugleloppe Latin: Ceratophyllus gallinae Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om fugleloppen Fugleloppen...

Hovedlus

Hovedlus

Hovedlus Latin: Pediculus humanus Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om hovedlusen De...

Hundeloppe

Hundeloppe

Hundeloppe Latin: Ctenocephalides canis Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om hundeloppen Hundeloppen...

Katteloppe

Katteloppe

Katteloppe Latin: Ctenocephalides felis Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om kattelopper Selvom der...

Kilder