Kort om mosegrise

Mosegrise kan gøre stor skade på frugtplantager, fordi de æder rødderne på de unge træer.
Kort om mosegrise

Mosegrise kan gøre stor skade på frugtplantager, fordi de æder rødderne på de unge træer, men også i private haver kan en mosegris gøre kål på planter og blomsterløg, og ødelægge rødderne på hække og træer, ligesom de kan komme til at gnave telefon- og antennekabler over. Deres muldskud kan desuden ødelægge en græsplæne, ligesom det er tilfældet med muldvarpeskud.

Mosegrisen (Arvicola terrestris) kaldes også vandrotte, men er ikke en rotte. Det er en gnaver og dens korrekte navn er stor studsmus. Studsmusfamilien kendes fra de almindelige mus på de forholdsvis korte haler samt små ører og øjne. Kropsformen er desuden buttet og benene er korte. Mosegrisens pels er mørkebrun ovenpå og lysere på undersiden. Gennemsnitsvægten er 200-300 gram og mosegrisen bliver 12-20 cm lang inklusiv halen, som i sig selv er ca. 10-15 cm lang. Hannerne er gerne de største.

Mosegrise sover ikke vintersøvn, men er aktive året rundt. Om vinteren er det især bark og rødder fra træerne der fungerer som fødeemne, og i den periode lever mosegrisene næsten udelukkende under jorden. I sommerhalvåret laver mosegrise depoter med føde forskellige steder under jorden, og disse fungerer som forråd i vinterhalvåret.

Mosegris

Nøjagtig ligesom muldvarpen, lever mosegrisen det meste af tiden under jorden, hvor den laver gangsystemer og muldskud. Modsat muldvarpen, laver mosegrise dog også flere lufthuller mellem deres muldskud. Disse huller måler ofte mellem 5-8 cm i diameter.

Mosegrise er mest aktive i dagtimerne, modsat en muldvarp, og den lever primært vegetarisk. Mosegrise henter planter og grønt fra overfladen, og den har især smag for rødderne fra bøgehække og stikkelsbærbuske, men spiser også gerne rødderne på frugttræer. Kartofler og gulerødder er også en lækker spise for mosegrisen.
Er der gnavemærker at finde tæt på et muldskud, er der derfor oftest tale om mosegrise, og ikke muldvarpe.

Mosegrise lever gerne i områder, hvor der er en vis luftfugtighed, eksempelvis omkring vandhuller, åer og lignende. De er også gode svømmere.
Efterhånden som landbruget har indtaget deres naturlige levesteder, ses mosegrise oftere og oftere dog også i tørre områder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Mosegrise kan bekæmpes med samme midler som anvendes mod muldvarpe, fx med muldvarpesakse, som slår dyrene ihjel. Disse kan anvendes uden særlig tilladelse i haver og lignende mindre arealer, men det kræver en vis øvelse, da mosegrise er forsigtige med genstande der lugter fremmedartet. Saksen skal placeres, så mosegrisen rammer mod udløserpladen, når den går gennem gangen. Man kan i øvrigt også anvende rottesmækfælder.
Der findes også mosegrisefælder, hvor dyret fanges levende. Disse må anvendes af alle.

Til erhvervsmæssig bekæmpelse af mosegrise, kan gnavergift som bromadiolon anvendes. Desuden findes der også meget giftige giftgaspiller, som lægges ned i gangene via særlige rør.

Brug af disse kræver særlig uddannelse og tilladelse. Pillerne udvikler den dødelige luftart fosforbrinte, når de optager jordens fugtighed og denne gift også er dødelig for mennesker. Derfor må den ikke anvendes tættere end 10 m fra beboelsesbygninger.

Har du frugttræer, kan du med fordel fjerne nedfaldsfrugter, fx æbler, med det samme, da dette kan lokke mosegrise til.

Har du problemer med mosegrise, kan du med fordel kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, der kan tage effektive metoder i brug.

Absolut Skadedyrsservice har mange års erfaring med effektiv bekæmpelse af mosegrise, og vi tilbyder landsdækkende service.

Dyr med identiske skademønstre
Muldvarp

Muldvarp

Muldvarpe ser måske søde og bløde ud, men har du allerede haft besøg i haven,...