Biologi og skade
Husmusen (Mus musculus), som oprindeligt stammer fra Sydvestasien eller halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) er meget almindelige overalt i Danmark. De er overvejende knyttet til bygninger, selvom husmus også forekommer på markerne om sommeren.
Husmusen er enten ret ensfarvet mørkegrå, eller grå på hoved og ryg og med lidt lysere underside. En voksen husmus vejer mellem 12 og 30 gram. Hoved og krop er ca. 8-9 cm, og halen lidt kortere. Fra midt i august til midten af september søger husmusene ind i husene. Halsbåndmusen har en mørkebrun overside, og er helt hvid på undersiden, bortset fra et brunt bånd, der ligner et halsbånd, lige foran forbenene. Halsbåndmusen bliver noget større end husmusen, nemlig 10-12 cm, og dens hale er længere end resten af kroppen. En voksen halsbåndmus vejer mellem 15 og 45 gram. De fleste halsbåndmus lever i øvrigt hele året i det fri, og yngler også kun i det fri, men nogle søger ind i husene sidst i november.
Mus er hårdføre og kan sågar leve i fryserum, bare der er nok at æde og bygge rede af, og de kan, i modsætning til rotter, klare sig helt uden drikkevand. De foretrækker kornprodukter, men er ellers nærmest altædende. Både stearin, sæbe og kit kan fortæres. En voksen mus æder op til 3 gram føde dagligt, svarende til 70-100 hvedekorn. Mus har ikke faste ædepladser, sådan som man ser det hos rotter. De æder mere tilfældigt og vimser rundt over et større område, samtidig med at de spreder deres urin og ekskrementer.
Man støder ofte på mus i pakhuse og kornmagasiner og i andre bygninger, hvor de indretter deres reder af en bunke tilfældige materialer. Både papir, Rockwool, glasuld og meget andet kan bruges til formålet, og reden bygges gerne på et nogenlunde tørt sted. De kan formere sig hele året rundt og det bliver til 5-6 kuld á 4-8 unger i løbet af et år. Drægtighedsperioden er ca. 3 uger. De nyfødte museunger er små og lyserøde væsener, der endnu er blinde og uden pels, men efter blot 8-12 uger er de kønsmodne.
Betydning
Ligesom rotter er mus et af vore alvorligste skadedyr. Dels beskadiger de meget mere føde end de fortærer, dels forurener de fødevarerne med deres urin og ekskrementer, hvilket indebærer alvorlige smitterisici til fare for mennesker. Desuden kan gnavende mus ødelægge både emballage, træværk, tekstiler, papir og mange andre ting. Mus, der gnaver i elektriske installationer, har også i mange tilfælde været skyld i strømafbrydelser og kortslutninger som igen kan føre til livsfarlige ildebrande.
Forebyggelse og bekæmpelse
Den bedste musesikring består i at forhindre musene i at komme ind. Kældervinduer bør være lukkede og hele. En åbning på 7 mm er nok for en mus, så alle smuthuller (f.eks. ventilationsåbninger) bør være lukket og sikret med finmasket galvaniseret trådvæv.
Mus, sp på latin: genus Mus
Rørgennemføringer, døre og porte bør være tætte, og lodrette rør forsynet med metalskærme, som musene ikke kan forcere. En stribe på 20 cm med hård blank maling, som påføres en mur i ca. 1 meters højde, kan også forhindre mus i at klatre op. Som yderligere forebyggelse bør alle madvarer opbevares i køleskabe eller i lukkede metal- eller glasbeholdere, og køkkenaffald bør opbevares forsvarligt i lukkede affaldsspande.
Bl.a. levnedsmiddelvirksomheder kan med fordel foretage forebyggende sikring mod mus ved at lade en professionel skadedyrsbekæmper varetage bekæmpelsen fortløbende. Udendørs anvendes strategisk anbragte aflukkede giftdepoter med musegift i form af korn-, havregryns- og pastaprodukter eller giftblokke indeholdende antikoagulant, som resulterer i at musen dør af indre blødninger. Gift kan også udlægges i et plastrør eller under et bræt lagt skråt langs soklen. Normalt skal en mus indtage giften i nogle få dage. Derefter går der yderligere nogle dage, før den dør. I den tid kan musen godt nå at gemme sig på et eller andet ufremkommeligt sted, og så kan lugtgener fra den døde mus naturligvis ikke helt undgås.
Indendørs anvendes primært fælder. Ved at undgå musegift inden døre, slipper man nemlig for den ubehagelige stank fra døde mus, der måske ligger på ufremkommelige steder, og man undgår samtidig mider og spyfluer. Den velkendte smækfælde er både en rimelig og hurtig måde at aflive mus på. Som lokkemiddel kan anvendes næsten hvad som helst. Mus kan lide meget andet end ost. En pølse, et stykke franskbrød, lidt leverpostej eller en rosin er velegnede lokkemidler. Det er selvfølgelig vigtigt at lokkemaden fastgøres grundigt på fældens udløser, så musen ikke bare stikker af med den.
Det er det bedste, hvis man bruger mange smækfælder af gangen, og det kan være godt at placere musefælderne vinkelret ud fra væggen, sådan at udløseren vender ind mod væggen, der hvor musene helst færdes. Det er også en god idé at indstille fældens lukkemekanisme sådan at den udløses når musen blot rører ved lokkemaden, samt at tilse fælderne med passende mellemrum.
Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S
