Historie
Den sorte muldvarp med den underlige levevis under jorden er op gennem århundrederne blevet dæmoniseret og sat i forbindelse med dødsriget, og dens særprægede færden har appelleret til talrige fantasifulde og overtroiske forestillinger. Det er gammelt dansk overtro, at man kan se spøgelser ved højlys dag, hvis man smører blod fra en muldvarp på øjnene – og at det tilmed hjælper mod skaldethed. Muldvarpeskud blev set som varsler om sygdom og død, og i folkemedicinen mentes muldvarpe at besidde magiske kræfter mod alt muligt lige fra tandpine, ufrivillig vandladning, feber, gigt og meget andet. En pengepung af muldvarpeskind trukket af en levende muldvarp løb efter sigende aldrig tør for penge.
Biologi og skade
Muldvarpen (Talpa europaea) lever i hele landet bortset fra enkelte øer. – Et lille insektædende dyr på mellem 12 og 16 mm, der er uhyre specialiseret til sit underjordiske liv med skovlformede forlemmer, som er velegnede til at grave og skubbe jord væk med. Der er ikke udvendige ører og kun små øjne, skjult af pelsen, så den får ikke jord i ører og øjne. Synet er i øvrigt meget ringe, men det har den heller ikke brug for. Den har veludviklede lugte- og følesanser, som den bruger til at finde frem til byttet. Regnorme og insektlarver står øverst på menukortet, men muldvarpe spiser også tusindben, insekter, snegle og museunger.
De bygger underjordiske reder til at hvile, sove eller yngle i, og færdes i det hele taget næsten udelukkende under jorden. Man ser dog af og til muldvarpe oppe på overfladen, hvor de slikker dug fra vegetationen. Gennemsnitsalderen for muldvarpe er 2-3 år, og de lever en singletilværelse med hunner og hanner i hver sit område. De parrer sig i april/maj måned og hunnen føder 28 dage senere sit årlige kuld på ca. 4-6 unger. Ungerne fødes først på sommeren, og næste forår forlader de gangsystemet for at vandre rundt i en søgen efter et nyt sted at etablere egne muldvarpegange, men i vandreperioden omkommer mange unge muldvarpe.
Muldvarpens gangsystem kan nå ned i en meters dybde og muldvarpeskud er overskydende jord fra muldvarpens graveaktiviteter. Da disse skud naturligvis skæmmer en nydelig græsplæne, anses muldvarpen for et skadedyr, selvom dens gravning faktisk skaber en sund jordgennemluftning. Især i skovområder er dette af stor og gavnlig betydning for skovbunden, men så snart marker, haver og golfbaner fyldes med muldvarpeskud, har vi balladen.
Betydning
Ud over de synlige skader på parker og prydhaver kan muldvarpeskud forringe græsningsarealer og være årsag til at der sker skade på landbrugsmaskiner. Muldvarpen gnaver ikke i planter og buske, men visse planter kan blive presset op af skuddene.
Muldvarpe har stærke tænder og de bider, hvis du tager fat i dem. De spiser noget nær deres egen vægt hver dag, og det kan udrydde en haves bestand af regnorme.
Muldvarp på latin: Talpa europaea
Forebyggelse og bekæmpelse
Ifølge lovgivningen kan kommunerne stå for muldvarpebekæmpelsen og opkræve betaling for opgaven fra de ramte ejendomsindehavere, men det er ikke noget kommunerne er pålagt at gøre, så det kan blive nødvendigt at konsultere en skadedyrsbekæmper.
Det kræver særlig uddannelse og tilladelse at anvende de meget giftige giftgaspiller, som lægges ned i gangene via særlige rør. Pillerne udvikler den dødelige luftart fosforbrinte, når de optager jordens fugtighed. Da denne gift også er dødelig for mennesker, må den ikke anvendes tættere end 10 m fra beboelsesbygninger. Bekæmpelsen kan ikke benyttes om vinteren.
Muldvarpesakse, som slår dyrene ihjel, kan anvendes uden særlig tilladelse i haver og lignende mindre arealer, men det kræver en vis øvelse at få dem til at virke optimalt. Muldvarpe er forsigtige med genstande der lugter fremmedartet. Saksen skal placeres sådan at muldvarpen rammer mod udløserpladen, når den går gennem gangen.
Hvis man venter til august/september måned er det faktisk for sent at sætte ind med en effektiv bekæmpelse. På den tid er der nemlig kommet omvandrende muldvarpeunger, som hurtigt vil overtage muldvarpegangene fra de muldvarpe, man eventuelt er kommet til livs. I sådanne tilfælde er det bedst at vente til sidst i oktober måned med en bekæmpelse.
Man har forsøgt sig med både lugtstoffer og apparater med højfrekvente lyde, men det virker ikke rigtigt. Muldvarpen vil blot indkapsle ildelugtende områder og grave nye gange, og støjsendere vil være til større gene for hunde og katte. I nogle tilfælde kan udstødningsgas have en vis virkning, men det er ikke altid effektivt, selvom de lugtfri kuldioxiddampe naturligvis potentielt vil kunne kvæle en intetanende muldvarp. Karbid udskiller acetylen, som muldvarpe ikke kan tåle, men det har alligevel vist sigt at heller ikke det er et godt middel mod muldvarpe. Det kan heller ikke altid lade sig gøre at drukne muldvarpene med mængder af vand i gangene.
I tilfælde af mange muldvarpeskud vil det være formålstjenligt at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som kan rådgive om den bedste fremgangsmåde og iværksætte en effektiv bekæmpelse.
Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S
