Skovkakerlak

Latin: Ectobius lapponicus
Kort om skovkakerlak

På ferie under sydens sol møder man somme tider kakerlakker på hotelværelset. I storkøkkener og i bagerier, hvor der ikke er opretholdt en god hygiejne, kan man også nemt støde på dem, men i virkeligheden har visse kakerlakker faktisk deres naturlige levesteder frit ude i naturen – også her i landet. Det gælder for eksempel skovkakerlakken (Ectobius lapponicus) – et insekt blandt mange andre af Dictyoptera-ordenen og Blattodea-underordenen.

Oversigt over alle kakerlakker.

Skovkakerlakken (Ectobius lapponicus) er udbredt over det meste af Europa, Asien og Det Nære Østen og fra Lapland i nord til Middelhavet i syd.

På engelsk kaldes den Dusky Cockroach. Dusky betyder støvet eller dunkel, og dusk er som bekendt også et af de engelske ord for tusmørke. Det er sådan set et udmærket ordvalg til at beskrive skovkakerlakken, som hverken er helt lys eller helt mørk. Skovkakerlakkens rygplade er for det meste gråbrunlig eller gullig med en lysere kant. Her i landet er der observeret skovkakerlakker over næsten hele landet. Dog ikke så hyppigt i det vestlige Jylland. Der er også observeret skovkakerlakker på Bornholm.

 

Biologi og skade

En fuldt udvokset skovkakerlak bliver 6-12 mm, og – ligesom det er karakteristisk for alle andre kakerlakker – har skovkakerlakken en ret flad og robust kropsform. Forbrystets rygplade er trekantet og dækker hovedet. Hannen har i øvrigt en slankere og mere strømlinet krop end hunnen, og den bliver 9-11 mm lang. Hunnen er mere buttet og bliver med sine 6-8 mm ikke helt så lang. Hunnerne er i øvrigt lysere end hannerne.

Den nemmeste måde at se forskel på, om det er en hun eller en han, er faktisk vingernes størrelse. Hunnerne har nemlig forholdsvis korte vinger, som aldrig er lige så lange som bagkroppen, mens hannernes lancetformede vinger er kraftige og lange og dækker hele bagkroppen – og ofte mere til. Vingerne er lyst brune med en mængde mørkere pletter. Følehornene er meget lange. Benene er også ret lange, og på benene ses tornelignende pigge.

Skovkakerlak

Som andre kakerlakker holder skovkakerlakken (Ectobius lapponicus) af at varme sig, så selvom kakerlakker ellers normalt er natdyr, er det ikke usædvanligt at observere skovkakerlakhanner der kommer frem for at lade sig gennemvarme oppe i træer og buske, når forårssolen for alvor er fremme. Man ser dem for eksempel på bladene i hindbær- eller brombærkrat. Hunnerne og nymferne venter derimod gerne til efter solnedgang, før de bliver aktive.

For det meste opholder skovkakerlakker sig under de visne blade i skovbunden eller på bagsiden af lave planters blade, og dyrene kommer normalt først frem om natten for at indtage føde. På menukortet er primært planterester, frugter og safter fra planter, men også ådsler og smådyr. Generelt er kakerlakker absolut ikke kræsne.

Det gælder bestemt heller ikke for skovkakerlakken. Føden kan i øvrigt indtages både på jordoverfladen og oppe i træer og buske.Skovkakerlakker er meget livlige og hurtige dyr, som vimser omkring på skovbunden, og hvis de fornemmer fare, kan de hurtigt bringe sig i sikkerhed og i skjul i revner og sprækker i jorden eller under mos og blade. Hannen kan i øvrigt flyve, men gør det sjældent – og kun hvis vejret er varmt.

Når skovkakerlakker parrer sig, er kønnene modsat rettede – dvs. at de vender bagkroppene mod hinanden. Æggene produceres i perioden mellem juni og september, og sidst på sommeren kan man ind imellem se hunner der bærer en flad, hornagtig og pudeformet ægkapsel på omkring 3-4 mm. Efterhånden som der presses flere og flere æg ind i ægkapslen, vil den nemlig stikke ud af bagenden. Hunnen bærer på sin ægkapsel i nogle få dage, hvorefter den placeres på et sted hvor den er i sikkerhed for vind og vejr – oftest gravet lidt ned i jorden.

I september eller oktober måned dør de voksne skovkakerlakker. Herefter ligger æggene stille og roligt i deres kapsler på jorden hele vinteren igennem og klækker som nymfer, når foråret kommer. Nymferne udvikler sig derefter og bliver voksne omkring juli måned. Hele udviklingen fra æg til voksen tager omkring et år.

Betydning

Det vil egentlig ikke være rimeligt at kalde skovkakerlakken for et skadedyr. Den lever for det meste i skovområder eller på frodige steder med buske og græs og et godt bunddække af visne blade. Hvis den skulle komme indenfor i vores bygninger, bliver skovkakerlakken imidlertid et skadedyr. For eksempel kunne det ske, at en skovkakerlak forvildede sig ind i et sommerhus.

Forebyggelse og bekæmpelse

Skovkakerlakker kan forebygges og bekæmpes med de samme midler som bruges mod alle andre kakerlakker.

En professionel skadedyrsbekæmper har en række forskellige godkendte bekæmpelsesmidler, der bruges som giftbælter, som kakerlakkerne må over for at komme til vand eller mad. Der smøres eller sprøjtes, der hvor kakerlakkerne hyppigt færdes. Det er vigtigt at sådanne midler anvendes og doseres korrekt. Der kan også anskaffes lokkedåser til brug mod kakerlakker. Her bruger man lokkemad med et indhold af insektgift.

Flere inden for samme art
Skovkakerlak

Amerikansk kakerlak

Amerikansk kakerlak Latin: Periplaneta americana Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om kakerlakker...

Oversigt over kakerlakker - Tysk kakerlak

Brunstribet kakerlak

Brunstribet Kakerlak Latin: Supella longipalpa Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om brunstribet...

Orientalsk han-kakerlak

Orientalsk kakerlak

Orientalsk kakerlak Latin: Blatta orientalis Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om den...

Sandkakerlak

Sandkakerlak

Sandkakerlak Latin: Ectobius panzeri Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om sandkarkerlak Sandkakerlakken...

Oversigt over kakerlakker - Tysk kakerlak

Tysk kakerlak

Tysk kakerlak Latin: Blattella germanica Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om den...

Kilder