Væggelus

Væggelusen er en vingeløs tæge, der har en sugesnabel, hvormed den kan suge blod. Den kan blive op til 6 mm lang, og har en krop, der er tynd som papir, medmindre den er fyldt med blod.

Den almindelige væggelus er rødbrun i farven og foretrækker menneskeblod, men kan dog også suge blod fra bl.a. fugle, rotter, mus og kaniner, hvis der ikke er mennesker tilstede. Den opsøger først bloddonoren, når den er sulten, hvor den efterlader et kløende stik.

De lever omkring vores sovepladser og kommer kun frem om natten. Væggelusen er lyssky og om dagen gemmer de sig i revner og sprækker bl.a. under sengen og langs gulvpaneler.

Hunnen lægger ca. 200 æg i sin levetid fordelt på 4-5 stk om dagen. Æggene lægges på skjulesteder, hvor underlaget er tilpas klistret, så æggene klæber sig fast. Hvis temperaturen falder til under 10C, lægges der ingen æg. Æglægningens succes afhænger derfor meget af temperatur og andre ydre forhold. Du kan derfor også have held med at fryse tøj og andet tekstil, for at slå væggelus og æg ihjel.

Et væggelusæg måler ca. 1 mm, og det udvikler sig via fem nymfestadier. Nymferne ligner små kopier af de voksne. For at videreudvikle sig, skal tægen have blod i hvert eneste stadie, og det kan tage mellem to måneder og et år at udvikle sig fra æg til fuldt udvokset individ.

Væggelus er nærmest blinde, men inden for en afstand af 5-10 cm kan de mærke byttets varme. På 10 minutter drikker de syv gange deres egen vægt og kryber derefter i skjul igen i op til to måneder. Her fordøjes det blod, der netop er blevet suget, ligesom de parrer sig og lægger æg, før sulten igen melder sig.

Sådan ved du, om du har væggelus

Væggelus er små og lyssky, og det kan derfor være svært at se, om dit hjem er angrebet af tægerne. De gemmer sig gerne i små sprækker, fx i gulvbrædder eller under din seng.