Fnatmide

Latin: Sarcoptes scabiei

Kort om fnatmiden

Fnat (scabies) er en smitsom og stærkt kløende hudsygdom som skyldes et angreb af fnatmiden, der som parasit lever i hudens yderste lag. Historisk har fnat været opfattet som en kønssygdom, da det er en infektion som smitter ved tæt kropslig kontakt, men også det at dele tøj med en person der er smittet, eller at sove i samme seng som vedkommende, kan overføre smitten. På skoler, efterskoler og institutioner og andre steder, hvor børn og unge er sammen og tæt på hinanden, kan fnat således overføres. Tæt kropskontakt mellem familiemedlemmer eller mellem børn der leger, kan også sprede smitten.

Fnat er i øvrigt udbredt over hele kloden og forekommer i alle samfundslag, og er ikke begrænset til fattige eller subsistensløse, sådan som mange op gennem historien har ment.

Når dyr får fnat, kalder man det ofte for skab, og miden der forårsager det kalder man for skabmiden.

Biologi og skade

Fnatmiden (Sarcoptes scabeiei) er et lille dyr i rækken af leddyr (Arthropoda). I modsætning til husstøvmiden, som lever af tabte døde hudskæl, lever fnatmiden af at æde direkte i hudens hornlag, altså i det yderste af huden.

Fnatmiden er ikke større end 0,2 og 0,4 mm lang, og opdages derfor sjældent visuelt.

Et angreb af fnatmiden opdages derimod ved at der kommer røde mærker på huden og ved en intens kløe. Første gang man smittes går der i reglen mellem 2 og 4 uger indtil symptomerne viser sig.

Midehunnen gnaver sig ind i huden på et sted, hvor huden er tilstrækkelig tynd og rynket. Efter en times tid har den arbejdet sig ned i huden, hvorefter den gnaver sig nogle få mm frem om dagen parallelt med hudens overflade. Under huden lægger hunnen hver dag et par æg, og den dør selv efter et par måneder. 3 til 10 dage efter æglægningen udklækkes æggene, og dyrene gennemgår derefter flere larve- og nymfestadier, inden de som voksne fnatmider arbejder sig ud til hudoverfladen for at parre sig. Derefter gnaver den nye generation af nybefrugtede hunner deres egne gange til æglægning, enten på det menneske, hvori dyrene har levet som snyltedyr, eller på et andet menneske, som de får kontakt med. På denne måde kan fnat sprede sig fra person til person og blive til et stærkt generende problem.

Kroppen reagerer immunologisk mod denne invasion under huden, og mod midernes efterladenskaber og døde kroppe.Tilstedeværelsen af disse fremmedlegemer skaber infektion og en voldsomt irriterende reaktion, der føles som kløende eksem.

For at blive smittet er det normalt ikke tilstrækkeligt med en flygtig kontakt eller berøring.

Der skal en længerevarende kontakt til, som for eksempel et samleje eller ved at man sover sammen eller går rundt med inficeret tøj. Dertil kommer at omgivelserne helst skal være fugtige og varme. Et håndtryk er således slet ikke nok, og heller ikke at man låner en andens håndklæde eller avis.Skab hos dyr er ikke livsfarligt, men den konstante irritation kan forhindre dyret i at tage føde til sig og i at få tilstrækkelig hvile. Fnat kan således på sigt gøre dyret svagt og udmattelsen kan hæmme dets immunforsvar. Denne udvikling kan gøre dyret sårbart overfor ellers harmløse sygdomme som derved kan blive fatale. Smitte mellem dyr og mennesker kan ikke udelukkes, så derfor bør kæledyr med skab eller fnat straks behandles.

Infektionen kræver også behandling, når den forekommer på mennesker, da den ellers kan udvikle sig til kroniske hudsygdomme, eksem og lignende. Især ældre mennesker eller folk med svækket immunforsvar er sårbare for fnatangreb. I meget ekstreme tilfælde reagerer kroppen ikke længere mod fremmedlegemerne, og fnatmiderne vil da kunne formere sig eksplosivt og blive til flere millioner individer. Denne tilstand kaldes skorpefnat eller institutionsfnat og er særdeles smitsom.

Forebyggelse og bekæmpelse

Man bør altid kontakte sin læge ved mistanke om fnat.
Fnatmider er afhængige af høj luftfugtighed, og vil dø i tørre omgivelser efter få timer, hvis de ikke finder en vært at leve i, og senest efter et par døgn uden føde. Sengetøj og vasketøj behøver således ikke at blive særskilt behandlet. Almindelig tøjvask eller tørretumbling vil dræbe miderne, og det samme vil et døgn i fryseren eller et døgns udluftning, hvis materialet ikke tåler vask.
En bekæmpelse af fnatmider skal ske direkte på den inficerede person i form af påsmøring af permethrinholdig creme på de angrebne steder såsom hænder, anus og knæhaser. Brugsanvisningen bør nøje følges. Alle der har været i nær kropskontakt med den smittede bør naturligvis behandles for at få bugt med problemet.

Der kan fortsat opstå kløe i nogle uger efter endt behandling, da huden fortsat vil reagere på tilstedeværelsen af de døde dyr og deres efterladenskaber. Da et menneskes hud imidlertid fuldstændig udskiftes i løbet af en måned eller to, vil generne dog forsvinde helt indenfor dette tidsrum i forbindelse med korrekt behandling.

Flere inden for samme art