Herkulesmyre

Latin: Camponotus herculeanus

Kort om herkulesmyren

Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er meget kraftigt bygget og er den største myreart her i landet. Arbejdermyren bliver mellem 5 og 14 mm lang, og dens farve er sort eller mørkebrun på hovedet og bagkroppen. Følehornene er mørkebrune inderst og bliver lidt lysere yderst mod spidsen. Forkroppen og benene har en mørk rødbrun farve, og hist og her på hoved og forkrop har den enkelte bleggule hår. På bagkroppen er den lidt tættere behåret med lange bleggule hår.

Oversigt over alle myrer.

Biologi og skade

Dronningen bliver op mod 20 mm lang og er sort eller mørkebrun på både hoved, forkrop og bagkrop. Hovedet er en del bredere end forkroppen og vingerne er svagt brune. Hannerne bliver 9-11 mm lange og er sorte med mørkebrune ben og følehorn og med svagt brune vinger.

Hos herkulesmyrerne er arbejderne delt op i to kategorier. De store arbejdere, som har store og brede hoveder, og som fungerer som soldater og vagtposter, og så de lidt mindre arbejdere, der har et smallere hoved. Disse tager sig primært af at indsamle føde og at fodre yngelen.

Herkulesmyren lever i Danmark udelukkende i enkelte nåleskove i Nordsjælland og Nordjylland. Det er især i disse områder, myren kan finde på at slå sig ned i sommerhuse, hvorved den kommer tæt på mennesket. Da herkulesmyrerne imidlertid overvejende er nataktive dyr, ser man dem ikke altid, selvom der måske er en stor myrekoloni i sommerhuset.

Efter parringen leder dronningen efter et egnet sted til en rede. I naturen anlægges reden ofte i levende træer, hvis dronningen kan finde en sprække, der fører ind til veddet; men man ser også ofte reder af herkulesmyrer i revner eller hulrum i fældede træstammer, træstubbe, telefonpæle og bygningstømmer.

Somme tider bruger dronningen sågar åbninger, der er gnavet af andre insekter. Når et velegnet sted er fundet, sørger dronningen for at tildække åbningen med en sten eller små træstykker. Derefter begynder den efter behov at udvide boet. Somme tider ser man at reden fordeler sig over flere indbyrdes forbundne “satellitter” af reder. Dertil kommer at boet har en del som er under jorden. Denne del af boet anvendes af dronningen til overvintring.

Selvom herkulesmyrerne foretrækker nåletræ, kan de også leve i forskellige sorter af løvtræer som for eksempel ask, bøg og poppel. Man kan finde reder af herkulesmyrer helt oppe i 10 meters højde i levende træer.

Efterhånden som æggene klækker, sørger dronningen for at opfostre et kuld af arbejdere, og således vokser myrekolonien støt indtil den omfatter mellem 2.000 og 3.000 individer. Da herkulesmyren er meget tolerant overfor andre myrearter i territoriet, ser man imidlertid tit at andre myrearter lever i den samme træstub eller i det samme træ.

Blandt herkulesmyrens naturlige fjender bør nævnes sortspætten, som kan gøre store indhug i en bestand. Herkulesmyrer kan sagtens forsvare sig med sine store kindbakker, men bruger yderst sjældent giftkirtlen, også selv om de skulle blive angrebet af en hær af røde skovmyrer.

De omfattende gallerier af gange, som herkulesmyren gnaver, fremstår ofte som smukke og regelmæssige ringe, hvis man ser den angrebne træstamme i tværsnit. I længdesnit ses gangsystemet som lameller, der hist og her gennembrydes af åbninger, som danner forbindelse mellem de forskellige gange, og så ser man at der også er blevet lavet huller eller små “vinduer” ud til omverdenen.

Herkulesmyren lever af forskellige smådyr, som den finder i området omkring myreboet, og af nektar fra bladlus.

Betydning

Her til lands spiller herkulesmyren ikke nogen fremtrædende rolle som skadedyr, selvom den i andre dele af Skandinavien og Mellemeuropa er et stort problem.

Et herkulesmyreangreb i en beboelse bør imidlertid tages alvorligt, da redebygningen og udbygningen af boet ofte sker i bærende træværk, der måske ligger skjult under gulve eller i tagkonstruktioner, og myrerne er specielt ude efter sundt træ fra nåletræer til deres redebygning. Et angreb af herkulesmyrer i træværket indebærer en udhulning af træet, som ødelægges fuldstændig.

Forebyggelse og bekæmpelse

Herkulesmyreangreb kan ikke forebygges, men hvis der er forekomst af store myrer i huset, bør man få tjekket, om det skulle være herkulesmyrer, orangemyrer eller gule myrer, som alle kan gøre skade på træværk.

Et angreb af herkulesmyrer, eller en mistanke om samme, er et forsikringsanliggende, og det er i de fleste tilfælde også nødvendigt at få professionel hjælp fra en skadedyrsbekæmper for at være sikker på en effektiv bekæmpelse.

En behandling som bekæmper selve boet, og dermed både dronningen, æggene, larverne og pupperne, er naturligvis det mest optimale, men kræver ofte ekspertviden. Tit er det oven i købet påkrævet at udskifte en del af træværket og at behandle tilstødende områder med træbeskyttelsmidler. Der kan også udlægges spærrebælter af myrepudder og man kan pudre diverse hulrum og de steder hvor myrerne færdes. Under alle omstændigheder bør rederne findes og der skal bores huller ind i gangsystemet, hvorefter et flydende træbeskyttelsesmiddel kan sprøjtes ind.

Lignende skadedyr og insekter