Husskolopender

Latin: Scutigera coleoptrata

Kort om husskolopenderen

Skolopendre (Chilopoda) minder ved første øjekast lidt om tusindben, da de begge er myriapoder (af græsk myrias ’titusinde’ og pous ’fod’), langstrakte fladtrykte landlevende leddyr der ånder ved luftrør (Tracheer) og som har en masse ens kropsdele og ben. De ægte tusindben (Diplopoda) har imidlertid to par ben på hvert led, mens skolopendre kun er udstyret med et par ben pr. led, og i modsætning til tusindben er skolopendre rovdyr.

Der er stor forskel på de enkelte skolopendres udseende. I Danmark findes ca. 30 forskellige arter, som alle er forholdsvis små. Af de danske arter skal her nævnes jordskolopendren, stenskolopendren og husskolopendren, som har det til fælles at de er lyssky natdyr som lever af småinsekter, regnorme og larver. De har ikke egentlige munddele, men modificerede ben fungerer som giftkroge hvormed de fanger, stikker og lammer deres bytte. Det kan i øvrigt være svært at se, hvad der er for og bag på skolopendre, og de bevæger sig lige hurtigt forlæns og baglæns. Deres flade anatomi bevirker at de kan leve i småsprækker og revner med ringe plads.

Biologi og skade

Jordskolopendren (Geophilomorpha), som lever under jorden, er gullig og har en 40-50 mm lang trådformet krop, som er designet til at bevæge sig i de øverste jordlag. Dem støder man derfor typisk på når man graver i haven eller i drivhuset. Som et kuriosum kan nævnes at de er i stand til at afsondre en selvlysende væske, hvis de irriteres, og de kan da i mørke ligne små ulmende tråde.

Jordskolopendren forekommer ofte i kompostbunker eller under sten og fliser og den bevæger sig ret langsomt i jorden på sine mellem 30 og 60 benpar. Hvis den er nødt til at bevæge sig på jordoverfladen sker det, sker det med bugtende, nærmest slangeagtige, bevægelser, ligesom stenskolopendren.

Stenskolopendren (Lithobius forficatus), som er gulbrun eller mørkebrun er noget tykkere og den bliver ca. 30 mm lang. Den er noget hurtigere i bevægelsen end Jordskolopendren og har som voksen 17 par ben. Stenskolopendren lever på jordoverfladen, jager om natten og kan godt forvilde sig ind i huse, for eksempel i fugtige kældre. Den forekommer i naturen under løv, mos og løstsiddende bark. Steder hvor der er mørkt og fugtigt, men også gerne i drivhuse, i kompostbunker eller under sten og fliser.

Den grågule husskolopender (Scutigera coleoptrata) adskiller sig fra de to andre ved sine meget lange ben, som den har 15 par af, og ved sine veludviklede facetterede øjne. De lange ben bruger den til at fastholde byttet som i en kurv. Husskolopendre er almindelige i Middelhavsområdet, men forekommer også ofte indendørs her i landet, typisk i fugtige og mørke rum. De kan blive 25-50 mm lange og er i stand til at bevæge sig meget hurtigt for derefter at stå helt ubevægelige indtil de igen piler af sted i en anden retning.

Betydning

Husskolopendren kan virke drabelig med sine lange ben og hurtige bevægelser, og den kan også godt stikke mennesker, hvis den er stor nok. Normalt er giften fra de danske skolopenderarter imidlertid ikke noget problem for mennesker, mens stik fra visse arter i Sydeuropa kan være meget smertefulde.

Husskolopendren er i naturen et nyttedyr der medvirker til en naturlig kontrol af bestanden af insekter og skadedyr, de den lever af væggelus, kakerlakker, sølvfisk, edderkopper, myrer o.s.v.

Når de somme tider optræder inden døre i ret store mængder, sker det især om foråret og efteråret i forbindelse med kraftige regnbyger. De gør ingen direkte skade, men kan da være til gene på grund af deres store antal. Barkflis eller lignende langs hussoklen er en direkte invitation til skolopendre, ørentvister m.m.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis der kommer mange skolopendre ind i huset kan en bekæmpelse blive nødvendig. I ældre huse, som for eksempel huse med bindingsværk og stråtag, kan jordskolopendre blive et stort problem. Det hænger sammen med at især jordskolopendre kan overleve i puder af mos på taget eller inde i selve stråtaget.

Skolopendre kan kun overleve i fugtige omgivelser. Ellers udtørres de og går til grunde, hvis de ikke kan finde små sprækker og revner at skjule sig i. Hvis der derimod er rigeligt med fugtige skjulesteder, sådan som det for eksempel kan forekomme i ældre ejendomme, kan skolopendre klare sig fint i længere tid, ja måske endda slå sig ned og blive mange.

Moderne gennemtørre huse uden rigeligt med beskyttende smuthuller giver dårlige livsbetingelser for skolopendre, som kun klare sig inden døre i længere tid nede i en fugtig kælder eller lignende steder.

Til indendørs bekæmpelse af husskolopendre kan man anvende et insektpudder, der er godkendt til formålet i revner, sprækker og langs paneler i de lokaler, hvor skolopendrene oftest viser sig. Følg altid produktets vejledning nøje og undgå at børn kan komme i kontakt med midlet. Søg evt. hjælp hos en professionel skadedyrsbekæmper.

Lignende skadedyr