Faraomyre

Latin: Monomorium pharaonis

Kort om faraomyren

Den berømte svenske botaniker, læge og zoolog Carl Linnaeus lagde grunden til den moderne systematik, hvor planter og dyr grupperes. Et af de dyr, som Linnaeus studerede med interesse, var faraomyren (Monomorium pharaonis – Linnaeus 1758) – en myre som oprindelig stammer fra det tropiske Afrika, men som nu har opnået udbredelse overalt på kloden.

Oversigt over alle myrer.

Faraomyrernes særprægede adfærd er også ret interessant. Da myrerne sjældent er meget større end 1 til 2,5 mm kan de for eksempel etablere bo på utroligt lidt plads. Man har således set faraomyreboer i knivskæfter og brevmapper. Man skal derfor være meget forsigtig med at flytte genstande fra en lejlighed med faraomyrer, for man risikerer let at slæbe en hel myrekoloni med sig. En souvenir fra en udlandsrejse kan også indeholde en faraomyrekoloni.

Navnet faraomyre stammer fra den fejlagtige antagelse at myrer var en af Ægyptens 10 plager.

Her i landet har faraomyren været kendt siden tyverne, men den kan kun overleve inden døre og i tilpas varme omgivelser. Faraomyren trives allerbedst i omkring 27 til 30^o C. Myren er derfor kun i stand til at overleve i Danmark fordi vore hjem i dag er opvarmede hele vinteren igennem.

Biologi og skade

Faraomyren kan godt blive forvekslet med den røde skovmyre, men dens levevis er helt anderledes. Desuden har faraomyren med sine kun 1 til 2,5 mm i længden kun ca. 1/4 af de røde skovmyrers størrelse. Arbejderne kan blive 2,5 mm og dronningerne ca. det dobbelte.

Den næsten gennemsigtige rød-orange eller lysebrune farve med den lidt mørkere bagkrop er typiske kendetegn for faraomyren.

Faraomyrer lever ligesom alle andre myrer af forskellige fødevarer, søde sager og fedtholdige ting som ost og kødvarer, men de er næsten altædende og æder for eksempel også organisk affald, ådsler, døde insekter og museekskrementer. De aktive arbejdere laver faste ruter til fødekilderne ved hjælp af duftspor, og det er derfor oftest arbejdermyrerne man opdager tilstedeværelsen af.

Myreboerne etableres typisk i revner tæt ved radiatorer eller andre varmekilder. – Somme tider i små genstande, hvor man ikke ville drømme om at lede efter myrer, såsom stikkontakter, kuglepenne eller diverse flyttegods. Desuden etableres der året rundt nye kolonier. I modsætning til mange andre myrearter lever der i de enkelte kolonier flere æglæggende dronninger samtidig. Derudover er der æggene, larverne og pupperne samt de flittige arbejdere, som fodrer og passer myreynglen og dronningerne.Hele udviklingen fra æg til voksent individ tager ca. 40 dage. Hannerne dør efter parringen, som foregår skjult i revner og sprækker. Skønt hannerne har vinger, sværmer de ikke og dronningen taber sine vinger efter parringen og søger derefter tilbage til kolonien.

Dens levetid er ikke mere end 3 til 4 måneder, hvorefter æglægningen overtages af nye dronninger.

Betydning

Selv om faraomyren er lille, er den et stort og besværligt problem, hvor den end optræder: På hospitaler og hoteller, i forretninger, restauranter, kantiner og bagerier eller i private hjem. I lejlighedskomplekser kan faraomyresamfund hurtigt spredes til andre lejligheder. Faraomyrerne spreder sig nemlig via særlige satellitboer, som opstår ved at en del af arbejdermyrerne tager æg og larver og en dronning med sig og flytter fra hovedboet til en ny koloni. Dette nye bo vokser sig derefter stort, hvorefter et nyt hold myrer derfra drager ud i verden (i samme lejlighed eller i nabolejligheden) og etablerer en ny koloni med en ny dronning. De forskellige kolonier plejer at leve fredeligt sammen.

Faraomyrer gør normalt ingen alvorlig skade i sig selv, men optræder ofte i meget stort antal. Der kan være flere hundrede tusind individer pr. koloni, og da faraomyrerne har en evne til at trænge ind alle mulige steder, kan de være til stor gene. Desuden er faraomyrer potentielle smittespredere, ikke mindst når de optræder på hospitaler. De har nemlig en vis forkærlighed for blod og sår og kan finde på at kravle ind under bandager og endda søge ind i sterile emballager.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man konstaterer faraomyrer i lejligheden, skal udlejeren straks have besked, så en spredning kan undgås. Udlejeren har pligt til at sætte en bekæmpelse i værk, og hele ejendommen må undersøges grundigt fra kælder til kvist. Faraomyrerne er meget vanskelige at komme til livs, da det kan være vanskeligt at finde de mange små boer og kolonier.

Hvis man selv går i gang med bekæmpelsen, kan man komme til at forværre problemet. Det er derfor stærkt tilrådeligt at søge professionel hjælp. Bekæmpelsen skal foregå samtidig over hele det angrebne område, som kan strække sig over adskillige lejligheder og lokaliteter. Behandlinger med et specielt hormonpræparat forhindrer myredronningerne i at lægge flere æg. Dette præparat skal bruges i et par måneder, hvorefter man skal efterbehandle med sprøjtemidler. Ved visse angreb kan man måske nøjes med udlægning af myrepasta, sprøjtemidler, pudder eller giftlak i revner og sprækker, men midlerne må ikke anvendes i nærheden af fødevarer.

Lignende skadedyr og insekter