Termit

Latin: Termitidae

Kort om termitten

Termitter (Termitidae) nævnes næsten altid i flertal, og det er sikkert ikke uden grund. Nogle termitsamfund kan bestå af over en million individer, og dyret regnes blandt de værste skadevoldere i verden, selvom det blot er omkring 10 % af alle termitarterne, der kan forvolde skader af reel økonomisk betydning.

I Afrika kan nogle termitboer blive op omkring 10 meter høje og være meget komplekst opbyggede. Man har fundet termitboer der var over 100 år gamle. Nogle er forsynet med en slags klimaanlæg som regulerer temperatur og luftfugtighed, og med gange der når ned til grundvandet. Nogle arter har endda særlige kamre i boet med svampehaver, hvor de dyrker svampe udvundet af bearbejdet plantemateriale. I tropiske økosystemer er termitter ikke skadedyr, men et vigtigt led i den naturlige nedbrydning af dødt plantemateriale.

På engelsk kaldes termitternes hvide arbejdere lidt misvisende for ”white ants” (hvide myrer), selvom de slet ikke er beslægtede med myrer. Termitter blev indtil for nylig klassificeret som en del af Isoptera-ordenen af vingede insekter, men regnes efter nyere DNA-studier for at være beslægtet med træædende kakerlakker. Termitter klassificeres derfor nu som en særskilt familie, kaldet Termitidae, under Blattodea-ordenen.

Der findes mange forskellige arter af termitter. Denne gennemgang behandler primært de to arter, Neotermes spp. og Cryptotermes spp.

Biologi og skade

En fuldvoksen termit (Cryptotermes spp.) måler op til 11 mm i længden, hvis man regner vingerne med. Efter sværmeperioden, hvor vingerne afkastes, har termitten en kropslængde på op mod 7 mm. Larverne er gennemsigtigt hvide og blot omkring 1 mm lange. De voksne Cryptotermes-termitter har blegbrune kroppe med et lidt lysere brystparti og et mørkebrunt hoved.

Termitten Neotermes spp. bliver noget større, idet soldaterne ofte bliver op mod 13 mm lange. Neotermes spp. er rødbrunlige i farven og soldaterne har drabeligt udseende munddele, der kunne minde om en grensaks.

Størsteparten af termitters føde består af dødt plantemateriale, som for eksempel råddent træ, men de går heller ikke af vejen for sundt træ såsom tagkonstruktioner og lignende.Termitten Neotermes spp. foretrækker eksempelvis det mere fugtige træ, men bevæger sig gerne videre ind i tørt træ, når først de er i gang.Termitten Cryptotermes spp. har derimod hverken behov for adgang til fugt eller jord, men kan udmærket leve af helt tørt træ.

Sidstnævnte er derfor frygtede skadedyr i boliger og andre bygninger, hvor især tagkonstruktionerne kan blive invaderet af de gnavende insekter.

Sværmende hanner og hunner kaldes alater. Efterhånden som de danner par, søger de et egnet redested og påbegynder udgravningen af dronningens kammer.Hos termitter er der ikke blot tale om en dronning og en mængde hanner, men om et decideret kongepar der lever sammen i årevis. Når reden er etableret, sker parringen, og termitterne parrer sig i hele boets levetid.

Dronninger kan blive over 25 år. Efter et års tid lægger dronningen sine æg, hvoraf der blot kommer en 3-4 larver. Larverne gennemgår forskellige stadier og udvikler sig herefter til enten arbejdere, soldater, reservehunner eller – gennem et nymfestadium – til nye alater. Alt efter hvilken termitart der er tale om, gylper arbejderne bearbejdet plantemateriale op til nymferne.

De fleste arbejdere og soldater er blinde, men termitter kan høre ved hjælp af sensorer i følehornene og benene. Cryptotermes spp. vil således undgå at danne bo, hvor de kan høre at der allerede er større termitarter i gang. Vibrationerne under termitternes eget gnavearbejde kan på samme måde røbe hvor store selve træstykkerne er, og termitterne synes at benytte hørelsen til at finde frem til grene, kviste og træstykker der har en tykkelse der passer til termittens egen størrelse, og hvor det ikke er sandsynligt at møde større termitarter.

Betydning

Termitter forekommer ikke naturligt i Danmark, så termitangreb er ikke almindelige her til lands.

I varmere lande kan termitter forvolde omfattende skader på konstruktioner af træ i bygninger. Det løber ofte op i store summer, når tabet skal gøres op. Dels er det dyrt at genopbygge en termitangrebet konstruktion, og dels kan der opstå uventede følgevirkninger på grund af svækkede trækonstruktioner eller utætheder i tage. Termitterne udvider nemlig deres redesystem ved at gennemgnave og udhule tømmeret fra den ene ende til den anden. Udefra kan det angrebne træ derfor se helt almindeligt ud, men et termitangreb kan have svækket konstruktionen væsentligt.

I plantager kan termitter også være årsag til betydelige forringelser af udbyttet af afgrøder fra for eksempel frugttræer.

I skovvæsenet er termitter ligeledes uønskede skadedyr, som kan ødelægge de mest værdifulde dele af træerne. Dele som skulle have været anvendt kommercielt til tømmer.