Ildmyre

Latin: Solenopsis geminata

Kort om ildmyren

Myldrende mængder af myrer er en tilbagevendende plage for mange danskere hvert eneste forår. De dukker pludselig talrigt op, somme tider i tusindvis, og, myreflittige som de er, arbejder de døgnet rundt i og omkring deres bo. Deres flittige arbejde værdsættes imidlertid sjældent, når det foregår tæt på vore beboelser, og hvis myrerne kommer indenfor, er de for alvor uvelkomne.

Oversigt over alle myrer.

Af de over 4000 myrearter der findes, kender vi her til lands mest til den sorte havemyre (Lasius niger), Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) og Orangemyren (Lasius fuliginosus); men også den sydamerikanske ildmyre (Solenopsis geminata) er blevet en almindelig myreart i Danmark. Hvis man har stiftet nærmere bekendtskab med ildmyren, som faktisk er faktisk nært beslægtet med visse hvepsearter, vil man med ret stor sikkerhed huske det. Den bider nemlig så man kan mærke det.

Det engelske navn på ildmyren er tropical fire ant.

Biologi og skade

Ligesom det er tilfældet med andre myrearter består et samfund af ildmyrer af både hanner, dronninger og arbejdere. Arbejderne bliver ca. 3-5 mm lange og dronningerne op omkring 14 mm. Kroppens farve er kobberbrun.

Et karakteristisk træk ved ildmyren er en todelt kølleformet antenne. Parringstiden er i midt- eller sensommeren, hvor flyvende ildmyrer kan optræde i store sværme. Efter parringen dør hannerne.

Ildmyrer kan under ideelle omstændigheder danne enorme kolonier på flere hundrede tusinde individer. Boet fremstår sædvanligvis som en dynge jord, hvor myriader af individer vrimler omkring. I andre tilfælde er boet bygget op omkring en hul træstamme, der ligger på jorden. Gangsystemerne strækker sig imidlertid langt ud i den omgivende jord, og udgangene ligger typisk ved områder hvor der findes føde. Ildmyrer begrænser dog ikke deres søgning efter føde til selve jordoverfladen, men kan udmærket finde deres føde flere meter oppe i et træ. Føden kan bestå af døde dyr, regnorme, insekter og lignende. Også søde sager, som honning og andre fødeobjekter der er rige på fedt og protein, er på menukortet.

Dronningen kan lægge op til 1500 æg om dagen, hvorfra larverne klækker efter omkring 8-10 dage. Derefter gennemlever larverne et puppestadium på 9-15 dage. Under udviklingen lever larverne af sekret fra dronningens spytkirtler. Arbejdermyrerne tager sig af plejen af larverne, udbygningen af redesystemet og indsamlingen af føde. Når sæsonen går på hæld, udvikles de frugtbare hanner, som sikrer koloniens fortsatte vækst.

Betydning

Et bid fra en ildmyre er meget smertefuldt – og ikke helt ufarligt. Hvis man er så uheldig at komme til at træde direkte ned i et ildmyrebo,

vil de forsvarende arbejdere langsomt dække ens fødder og underben, hvorefter de alle bider på én gang.I det sydlige USA, hvor ildmyren optræder hyppigt, kan bid fra ildmyrer være dødelige, idet der kan opstå alvorlige allergiske reaktioner, hvis man får flere myrebid på en gang. Efter to døgn ses bid fra ildmyrer gerne som pusfyldte, smertende og kløende blærer i huden.Ildmyrer er temmelig aggressive og går gerne til angreb på både dyr og mennesker. Da de samtidig kan invadere beboelser og ødelægge afgrøder, regnes ildmyrer overalt for skadedyr. Da de endvidere formerer sig meget hurtigt og kan brede sig over et større geografisk område, kan populationen hurtigt vokse eksplosivt og blive et betydeligt problem – især i landbrugsområder, hvor landmænd generelt afskyr ildmyrer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Dette krigeriske væsen bekæmpes bedst ved kemisk krigsførelse. Man kan i handelen købe myrelokkedåser, insektpudder og gifte, der kan blandes op og udvandes.

Naturligvis bør man altid sikre sig at midlet er godkendt til formålet – og at det bruges korrekt. Giftstoffer, som har den egenskab at myrerne slæber det med ned i boet, regnes for de mest effektive.

Man kan udendørs vælge at hælde kogende vand uden gift direkte på myreboet. Man kan også vælge forskellige former for myrepudder eller udvandingsmidler. Hvis myrerne har bestemt sig for at leve under havefliserne, kan det blive nødvendigt at løfte fliserne væk for at komme til.

Ved indendørs angreb af myrer bør man i køkkenområder kun anvende midler med pyrethrin, som er ufarligt for mennesker. Da virkningen af denne gift imidlertid er kortvarig, bør udvandingen gentages flere gange. På andre steder, hvor myrerne trænger ind og færdes, og som ikke er i nærheden af fødemidler, kan man med fordel bruge midler med langtidseffekt. Da myrer er i stand til at lære at undgå myrepulver, skal der hele tiden pudres med midlet, hvor myrerne dukker op. For eksempel langs paneler eller ved rørgennemføringer.

Lokkedåser kan være en effektiv mulighed inden døre – især når man ikke ved, hvor boet er. Den forgiftede lokkemad kan for eksempel være skovhonning iblandet et aktivstof, som myrerne bringer med sig tilbage til boet, hvorved bekæmpelsen bliver mere effektiv. På denne måde påvirker giften nemlig ikke blot arbejderne, der henter giften, men giften spredes således også til dronningen, æggene, larverne og pupperne.

Insektmidler mod vingede insekter kan anvendes mod flyvende myrer.

Lignende skadedyr og insekter