Orangemyre

Latin: Lasius fuliginosus

Kort om orangemyrer

Orangemyren (Lasius fuliginosus), som er i familie med den sorte have myre, er ikke orange, sådan som navnet måske kunne antyde. Den er derimod skinnende sort som en laksko. Navnet orangemyre har derimod sammenhæng med at denne myreart udskiller en ganske særlig duft af appelsin, som bliver stærkere, hvis myren bliver mast. Bortset fra at orangemyren ikke forekommer i Vestjylland, er den meget udbredt i hele landet.

Oversigt over alle myrer.

Biologi og skade

I modsætning til for eksempel herkulesmyrerne, som er nataktive individer, er orangemyrer tit særdeles aktive i dagtimerne. Man kan støde på dem lige fra tidligt på foråret til langt hen på efteråret. Ligesom deres øvrige artsfæller foretrækker orangemyrer søde safter, og de lever af ekskrementer fra bladlus og af små insekter, som de overmander og æder.

Ligesom deres artsfæller er orangemyrerne sociale dyr og lever i store kolonier eller samfund, hvor hver har sin opgave at passe. Dronningen tager sig af æglægning, hannerne tager sig af forplantningen og arbejderne sørger for de praktiske ting, såsom at finde føde, at fodre myreyngelen og at forsvare boet.

Arbejderne hos orangemyrerne kan også finde frem til fødeemner i køkkenet, hvor de naturligvis er uønskede. Somme tider ser man lange karavaner af orangemyrer, som følger et duftspor, som er udlagt af den heldige finder af noget spiseligt.

Myrer har via følehornene en meget stærk lugtesans, og kan kommunikere med de andre myrer ved hjælp af dufte, gensidige berøringer af følehornene og ved at fodre de andre arbejdere med det fundne fødeemne.

De myreveje som udgår fra boet, kan være helt op til 40 m lange, så der er ikke nødvendigvis tale om et myreangreb i selve huset, selvom der skulle dukke orangemyrer op inde i huset eller tæt ved huset. Myrerne kan sagtens stamme fra et bo, der ligger langt borte.

I naturen lever orangemyrer typisk i gamle træstubbe eller stolper, i udgåede grene eller i hule træer, og de er derfor normalt ikke til gene for mennesker. De kan imidlertid i sjældne tilfælde finde på at bygge bo i husets træværk, og så er der grund til at være på vagt. Fugtskadede bjælker og brædder i en bygning kan også blive udsat for et orangemyreangreb, og hvis der for eksempel anlægges et orangemyrebo i træværket under gulvet, kan det medføre store skader på træet. Det kan nemlig føre til et fugtigt miljø som giver gode betingelser for svampevækst og råd, ligesom myrerne kan gnave i det fugtige træ.

De hårdeste områder af træet vil orangemyrerne normalt skåne, og derved efterlade høstveddet som lameller. Orangemyrernes boer bliver kaldt for kartonreder og ligner mest af alt en stiv, mørk vaskesvamp.Kartonreden fremstiller orangemyrerne af fine spåner af træ, som er blevet tygget sammen med sød saft og måske blandet med jord eller isoleringsmateriale.

Betydning

Som nævnt kan orangemyreangreb i gulvbrædder føre til svamp og råd. Det er netop træsvampen, der gør redematerialet stabilt.

Derfor skal man være meget opmærksom på eventuelle mørkfarvninger af gulvbrædder, ligesom man skal være på vagt over for tegn på fugt i nærheden af steder, hvor orangemyrer færdes. Det kan blive nødvendigt at lukke op for at se, hvad der har forårsaget misfarvningen.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er ikke muligt at forebygge de eventuelle skader som orangemyrer er i stand til at forårsage.

Orangemyrens karakteristiske duft af appelsin er ikke ubehagelig, og indebærer den fordel, at det i nogle tilfælde er muligt at lokalisere myrereden ved simpelthen at snuse sig frem. Det er nødvendigt at finde rederne og fjerne dem, hvis orangemyrerne har bosat sig i husets træværk. I mange tilfælde kan det være tilrådeligt at rådføre sig med en skadedyrsspecialist.

Der kan med fordel anvendes træbeskyttelsesmidler, som er godkendt til bekæmpelse af insekter, der æder træ, og man skal huske også at behandle alt tilstødende træværk. Midlet bør være effektivt både mod svampe og insekter. Insektpudder kan også anvendes i hulrum, revner og sprækker i nærheden. Nogle gange kan det blive nødvendigt at bore huller ind til reden og sprøjte myrepulver eller flydende gift ind i boet.

Da det kan være vanskeligt at lokalisere orangemyrereder, må man forsøge en bekæmpelse af de voksne myrer med sprøjtemidler og insektlak. Naturligvis bør man altid kun bruge insektmidler, hvor det på etiketten fremgår at det er et middel, der er godkendt til formålet. Desuden skal man altid bruge midlet i henhold til brugsanvisningen.

Myrelokkedåser kan være en effektiv mulighed inden døre, når man ikke ved, hvor boet er. Den forgiftede lokkemad kan for eksempel være skovhonning iblandet et aktivstof, som myrerne bringer med sig tilbage til boet, hvorved bekæmpelsen bliver mere effektiv. På denne måde påvirker giften nemlig ikke blot arbejderne, der henter giften, men giften spredes således også til dronningen, æggene, larverne og pupperne.

Almindeligt kogende vand uden gift kan hældes direkte på myreboer udendørs, og det dræber også myrerne.

Flere inden for samme art